Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
18:15 - 19:45
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Kunst og kultur

Nanoteknologi og opto-elektronik

25.04.18
Forskningens Døgn - Foredrag af Ph.d. student Jes Linnet - Syddansk Universitet

I foredraget formidles en overordnet forståelse af samspillet mellem lys og elektricitet ud fra kvantemekaniske overvejelser og fysikdemonstrationer, og hvordan nanoteknologien udnyttes til at bygge og måle fremtidens enheder og gadgets.

Nanoteknologien er i dag en stor del af fremstillingen af fladskærms-TV, smartphones, solceller og ikke mindst computerchips. Teknologiske fremskridt og nye materialer rykker hele tiden grænsen for, hvad det er muligt at fremstille. Med de nye organiske halvleder-materialer er det muligt at fremstille tv og mobiltelefoner, der kan bøjes uden at gå i stykker. Til trods for vores storforbrug og afhængighed af elektriske gadgets ved de færreste noget om, hvordan de enkelte bestanddele egentlig virker.


På 90 minutter får du indblik i, hvordan lys-sensorer, solceller, TV- og smartphone-skærme virker og fremstilles ved den selvsamme nanoteknologi.

Du får desuden indsigt i, hvad halvleder-materialer er, hvordan transistorer og dioder virker, samt hvorledes lys kan interagere med elektronikken.

Under foredraget formidles, hvorledes man under uddannelse kan fremstille egne lysfølsomme transistorer og forsøge at forbedre disses ydeevne med innovative tiltag.

Derudover afrundes med at fortælle om, hvordan man på Syddansk Universitet blandt andet arbejder med nanoteknologi ved at undersøge nye materialer til fremstilling af solceller.

Mød op til en spændende aften - Gratis og ingen billet bestilling - PS. Husk at sig det til din nabo...