Cecilie Lind
Foto: Lærke Posselt

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 20:15
Pris
Gratis
Køb billet(ter)
Kunst og kultur

Øens Litteraturservice præsenterer Cecilie Lind

04.05.23
Øens Litteraturservice præsenterer forfatteren til "Pigedyr".

Øens Litteraturservice og Ærø Folkebibliotek har glædet sig hele foråret til at præsentere dette enestående forfattermøde med digter og romanforfatter Cecilie Lind!

Cecilie vil læse op fra sine nye roman Pigedyr og fortælle om arbejdet med romanen, der handler om en mægtig og afmægtig ung pige. Hvem er PIGEN og hvordan kan man se på hende og hvordan kan hun se? Forfatteren vil desuden fortælle om sin skriveproces og om sit øvrige forfatterskab, der tæller både romaner og digtbøger -- det hele i samtale med Julie Gufler.

Cecilie Lind er født 1991 og vokset op i Haderslev og Ringkøbing. Hun debuterede med poesi i Hvedekorn i 2008, hendes første bog var digtsamlingen Ulven åd min eyeliner, 2010. Hun er uddannet fra Forfatterskolen 2011-13 og har siden udgivet både digte, kortprosa og romaner. I 2019 udkom langdigtet Mit barn, som blev nomineret til Kritikerprisen og Politikens Litteraturpris. 

Hendes seneste bog er romanen Pigedyr, som er nomineret til DR Romanprisen 2023. 

I 2020 modtog Cecilie Modersmålsprisen for sit forfatterskab. I 2018 fik hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og i 2023 modtog hun Kritikerprisen for Pigedyr. 

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

 

OBS: Når der er foredrag i Ærøskøbing er der ikke adgang til computerne, børnebiblioteket og wc'et

Materialer