Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For alle
Kunst og kultur

Reception for Solvej Balle

08.12.22
Kom og sig tillykke! Vi fejrer Solvej Balle, som har vundet den prestigefyldte Nordisk Råds litteraturpris 2022

Alle er velkomne.


Der vil være hyggesnak, oplæsning, lidt varmt at drikke og lidt sødt.

Den ærøske forfatter Solvej Balle modtog 1. november Nordisk Råds litteraturpris 2022 for romanserien "Om udregning af rumfang" bind I, II og III. "Et mesterværk til tiden" udtaler juryen.

"Solvej Balles Om udregning af rumfang-projekt er en stilfærdigt foruroligende, filosofisk rejse. Et tankevækkende og interessant spekulativt scenarie med Tara Selter, hvis liv er blevet en endeløs, forudsigelig trædemølle med en dag, der bliver ved med at gentage sig selv.

Ifølge Nordisk Råds jury: "Solvej Balle leverer med Om udregning af rumfang et mesterværk til tiden. Værket er Solvej Balles store comeback, ikke bare til dansk eller nordisk skønlitteratur, men til europæisk skønlitteratur."

Romanserien handler kort fortalt om Tara, som sammen med sin mand, Thomas, handler med antikvariske bøger. Efter en forretningsrejse er tiden gået i stykker og kommet imellem dem, fordi Tara er den eneste, der har været i- og oplevet den 18. november, mens Thomas og alle andre lever i dagen før. 

Ud siver en uhygge, der har tid nok. En uhygge, der lader kuldegysningerne udspringe af tidens vanvidstogt. Men det er også en tryg uhygge omfavnet af Solvej Balles kærlige sproglige opmærksomhed. 

Der er planlagt i alt syv bøger om rumfangsudregning." Litteratursiden.

 

Materialer