Billede af sommerbogen 2021

Sommerbogen 2021

09.06.21
Sommerbogen - en læsekampagne for alle børn mellem 6 og 15 år

Så er vi i gang med Sommerbogen 2021.

Er du mellem 6 og 15 år kan du deltage i Sommerbogen. Du skal løse 10 sjove læseudfordringer, mens du læser og anmelder bøger. Når du deltager, er du automatisk med i lodtrækningen om en af de 3 hovedpræmier, hvor man får lov til at gå amok i en boghandel på 5 minutter!

Udover hovedpræmierne, så er der også lokale bogpræmier på dit lokale bibliotek, altså her på Ærø Folkebibliotek. Du kan nemlig vinde gratis bøger ved at aflevere de udfyldte læseudfordringer til os og når du har deltaget, så udvælger vi lokale vindere, som går videre til konkurrencen om de store hovedpræmier. 


Så hvad skal du gøre for at deltage: 

  • Hent udfordringsarket nederst på denne side  

  • Læs en masse bøger og anmeld dem

  • Aflever 3 udfyldte udfordringsark på dit lokale bibliotek og få en bogpræmie

Vi glæder os til at se dig på biblioteket