Ærø Litteraturfestival 2026

Find bøgerne bag årets litteraturfestival på Søbygaard

Af Biblioteket

Årets litteraturfestival, som foregår på historiske Søbygaard den 12.-13. september 2026, er fyldt med store navne fra den danske litteraturscene garneret med musik, fællessang og lækker mad.

Dem kan du møde:

Kim Leine er aktuel med "Olavs hus", som er første bind i en ny familietrilogi - om stærke modsatrettede kræfter, der trækker i mennesket. 

Christina Hesselholdt har skrevet over 20 romaner og noveller samt 15 børnebøger. Hun er romanaktuel med ”Passion i voks”, der er tredje bog om søskendeparret Gustava og Mikael. 

Caspar Eric, er en af nutidens helt store danske poetiske stemmer og udgav i 2025 digtsamlingen "Crip", som han modtog Weekendavisens litteraturpris for.

Lea Fløe Christensen er litteraturelsker, litteraturformidler og aktuel med bogen ”En mand med en ged på side 251”. En fagbog, der handler om læseliv, læsehumør, læsesmag og læselyst

Multikunstneren Annette Bjergfeldt er forfatter til de sprudlende, farverige romaner "Mr. Saitos Rejsebiograf" og "Højsangen fra Palermovej".

Matthias Dressler-Bredsdorff er journalist og skribent og fik sin romandebut med  ”Efter faldet” i 2025.  Bogen bygger på Matthias’ egen familiehistorie.

Sigrid Adamsson er kritiker og oversætter og debuterede med den anmelderroste "Skyerne" om kærlighed og tab.