Skumringstime

OBS: gratis billetter kan hentes fra 10/10
Kom med til en hyggelig aften med højtlæsning og oplæg om årets nordiske tema.
Date
Tid
18:45 - 20:30
Pris
standard: Gratis
Bibliotek
Marstal bibliotek
Adresse

Prinsensgade 21
5960 Marstal
Danmark

Årets højtlæsningsbog til Skumringstimen er et uddrag fra romanen Andvake af den norske forfatter Jon Fosse. 

Andvake er den første del af Trilogien, som Jon Fosse modtog Nordisk Råds Litteraturpris for i 2015.

I Andvake vandrer Alida og Asle rundt i Bergen og leder efter arbejde og et sted et sted at bo. Alida er højgravid, men ingen er villige til at give dem et sted at overnatte. De bliver mere og mere modløse, mens de går omkring i regnen, og det stadig bliver mørkere og koldere. Med sig bærer de minderne om en lykkeligere tid, dengang de mødte hinanden, og straks mærkede, at de hørte sammen. Men dårlige minder blander sig, og gennem flere tilbageblik får vi indblik i, hvordan de to er endt alene i verden.

Skumringstime er en del af Nordisk Litteraturuge 

Et litteraturfællesskab og højtlæsnings-arrangement, hvor den samme nordiske litteratur, relateret til et valgt tema, læses op samtidig i hele Norden, Baltikum, samt øvrige Norden-interesserede institutioner rundt om i verden.

Formålet med projektet er at udbrede nordisk læsning, litteratur og uddannelse i Norden og nærområderne. Nordisk Litteraturuge afholdes i november hvert år – en uge, der manifesterer højtlæsning, nordisk fortællekultur og litteratur.

 

Ps. Medbring gerne egen kop til kaffen, så sparer vi på affaldet