
- Date
- Tid
- 18:45 - 20:15
- Pris
-
standard: Gratis
- Bibliotek
- Ærøskøbing bibliotek
- Adresse
-
Søndergade 16B
5970 Ærøskøbing
Danmark
Kom til et spændende oplæg og efterfølgende debat om ytringsfrihed i bøger, der er blevet forbudt af mange forskellige årsager.
Cathrine Hesse er professor ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i dansk PEN.
Dansk PEN er en del af PEN International, en litterær organisation der promoverer bøger fra hele verden og forsvarer ytringsfriheden for skribenter af enhver art: forfattere, dramatikere, journalister, formidlere af viden, bibliotekarer, oversættere, redaktører etc. Vi ser det som en del af vores formål at forsvare retten til fri udøvelse af alle kunstneriske udtryksformer.
Gennem tiden er adskillige bøger blevet forbudt, og også i dag findes der censur i mange lande. I USA forbydes især bøger, der handler om køn og identitet.
Stadig flere bøger forbydes, og derfor er kampen for ytringsfriheden højaktuel. Når bøger betragtes som farlige, peger det i høj grad på litteraturens kraft og ordenes magt.
Kampagne om forbudte bøger
PEN og foreløbig mere end 45 danske biblioteker og andre aktører sætter med kampagnen #ForbudteBøger i oktober fokus på det stigende pres mod ytringsfriheden. Kampagnen skal skabe debat om censur og forbudte bøger gennem udstillinger, oplæsninger og foredrag og forklare hvor, hvornår og hvorfor en lang række bøger er eller har været forbudte.
”Bogforbud er en global udfordring og truer ikke mindst børn og unges frihed til at læse, lære og forestille sig, hvad de vil", siger præsident for Dansk PEN Mads Julius Elf.