Øens Litteraturservice præsenterer: Pernille Abd-El Dayem

- Date
- Tid
- 18:45 - 20:05
- Pris
-
Voksne: Gratis
- Bibliotek
- Ærøskøbing bibliotek
- Adresse
-
Søndergade 16B
5970 Ærøskøbing
Danmark
Kritikerroste Abd-El Dayem skriver musikalsk og stille, ømt og cool om familiens og hverdagens spjætten.
I 2022 udkom hendes tredje bog, Omsorgsdage, som er noveller om at elske med flænselyst og shoppe (i Føtex) med ømhed, om at drysse rundt alene og aldrig være helt fri, men heller aldrig tæt nok på andre til at bryde ensomheden.
Pernille Abd-El Dayem vil læse op og give os et indblik i sit forfatterskab i samtale med Julie Gufler.
Pernille Abd-El Dayem er født i 1985. Hun er uddannet fra forfatterskolen i 2012. Hun debuterede på Gyldendal i 2015 med Inden for revet, der har genrebetegnelsen Hjemsøgelser.
I 2018 udkom romanen June. For romanen modtog hun Michael Strunge-prisen og Blixenprisen “Årets talent”.
I 2022 udkom novellesamlingen Omsorgsdage. Omsorgsdage blev nomineret til Kritikerprisen 2022 og i 2023 modtog Pernille Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
I sine tre bøger undersøger Pernille, hvordan intensitet, ømhed og voldsomhed kan findes i alle afkroge af hverdagslivet. Karaktererne er ofte optagede af det, der kan betragtes som uspektakulært, måske endda nogle gange uspændende, men som synes at vokse og få nye dimensioner. Handlingen som et svampet væv snarere end som klar fremadskriden.
Arrangementet er gratis, men kræver billetbestilling via arrebib.dk er i app'en "Biblioteket".
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Foto: Sigrún Gudsbrandsdottir