Stjernevandring - En poetisk rumrejse af MYRKR

Tid
18:00 - 19:05
Pris
Over 12 år: Gratis
Sted
Taget 4 (lige i nærheden af kajakklubben), 5960 Marstal
“Stjernevandring” er en vandringsforestilling skabt af MYRKR. Undervejs guider de to performere publikum rundt i landskabet, imens man lytter til en lydcollage i de udleverede høretelefoner

I et lillalysende venusunivers tager kosmonauterne Stella og Urania os med på en poetisk og musikalsk rumrejse og viser, hvordan stjernerne altid følger os alle steder. Undervejs høres fortællinger om, hvordan stjernerne førte til en kongesøn, og hvordan de viser vej over et mørkt hav. Vi mærker, hvordan grundstofferne i vores krop består af stjernestøv fra supernovaer og stjernerne besynges i en collage af kunstarter fra hele verden. Stjernevandrings undersøgelse af kosmos er inspireret af renæssancens verdenssyn, hvor videnskab, kunst og magi var ligeværdige. Stjernevandring udforsker, hvordan vi er forbundne med naturen, når naturen fortsætter efter den ydre sfære og ud i uendeligheden.

Arrangementet er en del af VINTERLAND – Fyn og øers kulturfestival i mørket. Arrangementet afvikles i et samarbejde mellem MYRKR, Ærø Folkebibliotek, Ærø Kommune og Kulturregion Fyn. Festivalen er støttet af Region Syddanmark, Øernes Kunstfond og Friluftsrådet.

Se de øvrige arrangementer på Ærø på Vinterland - skaber lys i mørket og inviterer ud i kulden