Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Køb billet(ter)
Aftenhygge

Skumringstimen - en del af Nordisk Litteraturuge

13.11.23
13. november kl. 19-21 på Ærøskøbing bibliotek

"Målet med Nordisk Litteraturuge er at sprede nordisk litteratur, stimulere glæden ved at læse og fremme solidaritet og samarbejde på en anderledes og spændende måde."

Nordisk Litteraturuge er et højtlæsningsarrangement, hvor det samme nordiske værk læses up samtidigt i hele Norden. Projektet, som administreres af Foreningerne Norden, har som formål at sprede og manifestere højtlæsning, nordisk litteratur samt nordisk fortælletradition.

I år er temaet "Jul i Norden" og værket vi skal læse er:
STARGATE – EN JULEFORTÆLLING
af Ingvild H. Rishøi

Julen nærmer sig i Oslobydelen Tøyen. Vi følger Ronja og storesøsteren Melissa, som håber på en hvid jul - i dobbelt betydning. Da deres far mister sit job på et julemarked, og begynder at hænge ud på værtshuset Stargate, må søstrene tage over.

Den prisbelønnede forfatter, Ingvild H. Rishøi, blander moderne hverdagsrealisme med referencer til de klassiske nordiske fortællinger. Stargate er en julehistorie om håb, svigt og drømme, set ud fra barnets perspektiv.

Cand. mag. i dramaturgi, Sophie Kingo, læser flere uddrag af værket.

Efterfølgende vil cand. psyk., Marianne Tasca, tale om nogle af værkets temaer, om flerstemmighed i litteraturen og om alternative julefortællinger.

Foreningen Norden byder på en lille forfriskning - og vi synger to nordiske sange sammen.