Om dette arrangement
Glenn Bech på Ærøskøbing bibliotek - FULDT BOOKET!
Glenn Bech vil fortælle om sit forfatterskab med udgangspunkt i romanen ”Farskibet” (2021), en eksperimenterende erindringsroman om hans opvækst i skyggen af faderens selvmord.
"Med dit selvmord slog du børnene vi lige havde været, ihjel"... Erindringsromanen handler om forfatterens opvækst i Horsens, hvor mor og to sønner kæmper for at finde fodfæste efter farens selvmord. Romanen er skrevet i en delvis lyrisk og eksperimenterende form. Glenn Bech er blevet tildelt Blixenprisen, Munch– Christensens debutantpris og Albert Dams Mindelegat for ”Farskibet”.
I 2022 udgav han manifestet "Jeg anerkender ikke jeres autoritet", et lyrisk kampskrift, der gør, raser og bider af det klassesamfund, der bestemt ikke er dødt, men hvis effekter ofte overses i dagens Danmark.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
OBS: Når der er foredrag i Ærøskøbing er der ikke adgang til computerne, børnebiblioteket og wc'et