Ny model for lån på Filmstriben

13.08.21
Fra 1. juni 2021 er der indført en ny model for lån af film hjemmefra på Filmstriben.

I den nye model stiller biblioteket et antal point til rådighed for brugerne, i stedet for som før et antal lån. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du kan så selv vælge, hvordan du ønsker at bruge dine point.

Tidligere var hver brugers lån pr. måned sat til 6 film. Nu har du 24 point at se film for pr. måned.

Filmene bliver inddelt i 4 pointkategorier:

  • Spillefilm og udvalgte dokumentarfilm med spillefilmslængde: 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

Tryk her for at se film på Filmstriben.
Formålet med pointsystemet er, at det bliver muligt for bibliotekerne at styrke formidlingen af fx dokumentarfilm og formidling af film til børn. og samtidig skabes en tæt sammenhæng mellem bibliotekets forbrug, brugernes filmvalg og vores leverandørs afregning overfor rettighedshaverne.
 

Modellen imødekommer ligeledes et ønske om at kunne låne små animationsfilm uden at skulle bruge et lån.

Tryk her for at læse, hvordan du kommer igang med at se film på Filmstriben.